Krabbes Grønne Ring

Christopher Krabbe, som var by- og herredsfoged, var en initiativrig iværksætter og udnyttede sine gode politiske forbindelser til at fremme Kjellerups udvikling.

 

Krabbe var bl.a. initiativtager til en byplanvedtægt for Kjel-lerup, som dermed blev den første by uden for købstædernes række, som havde en sådan. Og da Kjellerup måske kunne vokse sig status af købstad, burde byen have et grønt anlæg, mente han.

Det grønne anlæg er siden blevet kaldt "Krabbes grønne Ring"

Udpluk af tekst fra kommende folder.

Krabbes Grønne Ring, Kjellerup

Dette er et uddrag af teksten til en Folder som Kjellerupegnens Udvikingsråd og Danmarks Naturfredningsforening er ved at lave i samarbejde med Silkeborg Kommune. Folder, kort og ruteforslag forventes klar til forår 2011.

Historien om Krabbe og Ringen

Krabbes Grønne Ring omkring Kjellerup er historien om en fremsynet mand - Christopher Krabbe -om en by og en egn i udvikling gennem 150 år. Samtidig fortæller Ringen en bid af dansk kultur- og naturhistorie, som denne folder vil give dig et lille indblik i.

Christopher Krabbe blev født adelig landbofamilie på Falster i 1833 og døde i 1913. Han var uddannet jurist og blev birkedommer på Fejø og byfoged / borgmester i Grenå og Skive. Han interesserede sig for journalistik, og købte egen avis (Fyens Avis).

Han blev i 1861 gift med Marie Dorothea (f. Boesen). Han arvede Hald Hovedgård i 1881, og derfor søgte han embedet i Kjellerup som herredsfoged i 1886, hvor han blev indtil 1909.

De byggede ”Lille Hald” i Østergade i 1887 som embedsbolig for herredsfogeden og dommerkontor. Bygningen fungerede som dommerkontor indtil 2008. I haven plantede Krabbe forskellige spændende træer, som han hjembragte fra sine rejser rundt i landet.

Krabbe var medlem af folketinget i 35 år, og allerede som 37-årig var han folketingets yngste formand. Først folketingsmedlem for Venstre og siden som radikal, hvor han blev forsvarsminister under Zahle i 1909-10.

I de 23 år Krabbe boede i Kjellerup voksede byen fra ca. 300 til 1.000 indbyggere. Hans fremsynethed resulterede i etablering af skole, institutioner og offentlige kontorer og ikke mindst i en byplan med byggevedtægter. Planen blev i 1891 godkendt som den første landsbyplan i Danmark.

Arbejdet med byplanen startede i ”Foreningen for Plantning ved Kjellerup og Regulering af Byens Bebyggelse” i 1889, som også grundlagde Ringen.

Ringens Natur

Krabbes Ring indeholder meget varieret natur fra rislende vandløb i anemonespættet høj bøgeskov, våd sumpskov, græssede enge til tør overdrev med tilhørende variation i botanik og fugleliv.

I Dalen mellem skolen og sygehuset er skrænterne meget stejle i den smalle tunneldal skabt af istidens smeltevand under isen. Bøgeskoven står flot og velplejet og anemonefloret er fantastisk på disse skrænter i april.

Nord for Vestergade er skoven domineret af de bøge, som formentlig er plantet af Christopher Krabbe for 125 år siden og mod vest ser man små vandhuller – regnvandsbassiner. Fuglemosebækken løber mod nord til Tange å og bøgeskoven strækker sig rundt mod nord og øst og her kommer der ofte flotte kig ud over Tange Ådal med græssende husdyr.

Ved Tange å kommer man gennem et naturskovslignende sumpskovsområde. Her kan man høre meget livlig fuglesang i forårsmånederne, med en underlægningsmusik af åens brusen fra det gamle stemmeværk, hvor mølledammen tidligere gav kraft til møllens kværn.

Ringen fortsætter mod øst med at veksle mellem åbne engstrøg, birke- og elleskov, indtil Ringen ’klatrer op’ fra Tange ådal for at følge Dalsgaardsbækken mod sydøst. Her er skoven præget af enkelte meget gamle egetræer blandet med bøg og stien fortsætter langs bækken til idrætsområdet ’Bjerget’ og videre øst om Arena Midt.

Ringen fortsættes – indtil videre - i åbent land langs Astrupvej med udsigt ind over byen fra de højtbeliggende agerjorder og forbi det nedlagte Vinderslev Teglværk som hentede sin ler fra Fuglemosen. Ringen fortsætter gennem erhvervsområdet rundt til hvor ’Kogeriet’ lå indtil 1972. Før kogeriet lå Kjellerup Teglværk her.

Videre mod nord fortsætter turen nu i græssede frodige enge indtil ’Sygehusbækken’ pludselig dukker op under et gammelt tjørnehegn. Her risler vandet, som er rørlagt fra Fuglemosen. De stejle skrænter er fine overdrev, hvor man endnu kan finde bestande af guldblomme, kratfladbælg, lyng, høgeurter, kamgræs mv. som vidner om lang græsningshistorie.

Stien fører os videre under Grønningen fører os igen ind i højstammet bøgeskov, omkring den gamle campingplads neden for spejderhytten og skolen.

Kulturhistorie

Krabbes Grønne Ring binder egnens kulturhistorie sammen med en grøn sløjfe. Kjellerup-navnet er sammensat af ordene kilde og torp – altså en udflytterbebyggelse ved kilden. Ved udskiftningen i 1793 var der i Hørup sogn fire ejerlaug: Gl. Kjellerup, Hørup mark, Almtoft og Dalsgårde omkranset af Aunsbjerg, Vattrup, Vinderslev, Hinge, Astrup, Levring og Sjørslev.

Hørup Kirke var samlingssted for de fire ejerlav – man søgte den kirke, deraf ordet sogn, som rækker helt tilbage til ca år 1200, hvor den oprindelige kirke blev bygget. Den nuværende Hørup kirke er genopbygget efter lynnedslag i 1874.

 

Kjellerupegnens Udviklingsråd er igang med at få lavet et rutekort over Kabbes Grønne Ring....

Der har været mange forespørgsel så derfor er vi igang med at fremstille noget...

Lav din egen hjemmeside med mono.net